Velfærdslisten vil bevare og udvikle kernevelfærden i Randers kommune, så der også skabes et godt arbejdsmiljø og trivsel for de ansatte. Vi mener, at der er for få hænder til at løse de opgaver, der skal løses indenfor områderne, børn, skole, ældre og sundhed.
Velfærdslisten vil ikke medvirke til besparelser, der skaber yderligere forringelser for borgere i forhold til det daglige brug af de kommunale velfærdsydelser i forhold til social og sundhedsområdet, børn- og skoleområdet, samt ældreområdet m.m.
De nødvendige hænder
Velfærdslisten står på de ansattes side. Vi vil ikke være med til at spare mere på de ”varme hænder” inden for de sociale områder. Der skal også være de nødvendige ansatte i administrationen, for dagligt at kunne sagsbehandle borgernes velfærds-ydelser, så lovgivningens krav overholdes og borgerne ikke oplever urimelige sagsbehandlingstider.
Arbejdsmiljø
Velfærdslisten vil i langt større grad inddrage medarbejderne i at finde konstruktive løsninger på fremtidens udfordringer i Randers kommune. Vi ønske at medarbej-derne skal inddrages mere i beslutningsprocesser og have en reel indflydelse på disse. De ansatte skal også løbende tilbydes kompetenceudvikling, gerne gennem jobrotation.
Ytringsfrihed
Velfærdslisten vil styrke medarbejdernes ytringsfrihed, da vi ser at flere og flere kommunal ansatte er bange for at de mister jobbet, hvis de går ud i offentligheden og fortæller om kritisable forhold på jobbet. Eller hvis de deltager i den offentlige debat med viden og synspunkter, om de problemer de ser på arbejdspladsen, i form af få ressourcer til at udføre arbejdet ordentligt, eller et ringe arbejdsmiljø, der gør de ansatte syge og ineffektive.
Udlicitering
Velfærdslisten vil ikke støtte en udlicitering, der får negative konsekvenserne for kommunens økonomi og medarbejdernes arbejdsmiljø.
Tillid til de kommunal ansatte:
Velfærdslisten vil kæmpe for flere ansættelser, mindre bureaukrati og økonomi-styring på arbejdspladser i den kommunale forvaltning, selvom det betyder mindre dokumentation for den enkelte ydelse. Velfærdslisten har tillid til de kommunal ansatte i Randers kommune.
Velfærslisten vil ikke medvirke til at de ansatte skal løbe hurtigere for at nå de samme opgaver. Det er og bliver byrådsflertallet, der bære det direkte ansvar overfor de mange besparelser og den manglende sammenhæng mellem opgaver og ressourcer.
Velfærdslisten mener at borgerne efterhånden kender alt til konsekvenserne af besparelserne, hvad enten de selv er brugere eller er pårørende til de mennesker, der dagligt bruger de kommunale tilbud indenfor socialområdet, børn og skoleområdet, ældreområdet m.m.
Velfærdslisten har især set det grønne område blive udsat for massive besparelser og udliciteringer, de sidste mange år. Udlicitering er i princippet et umuligt paradoks i og med at Randers kommune har til hensigt at spare penge og indbyder har til hensigt at tjene penge. Disse to modsætninger kan selvfølgelig ikke altid forenes uden alvorlige konsekvenser.