Velfærdslisten vil fremme kulturlivet i Randers, som grundlag for forløsning af borgernes livsbekræftende potentiale i forhold til fordybelse, udfoldelse og underholdning – i samvær med andre, og hvor fællesskabet er i centrum.
Velfærdslisten vil at kulturlivet i Randers kommune skal kunne rumme alt fra professionel kvalitet til den glade drømmer i form af en ligelig prioritering af ressourcerne, der kan understøtte en bred og folkelig kulturpolitik.
Flere frie midler
Velfærdslisten vil prioriterer flere frie midler til lokale initiativer , der kan medvirke til at styrke udvikling af nye kulturelle aktiviteter i form af innovative og kreative projekter i Randers kommune.
Attraktive miljøer
Velfærdslisten vil prioritere flere midler til udvikling af attraktive miljøer og kulturelle væresteder, der kan understøtte og udvikle unges sociale og kulturelle initiativer i lighed med det tilbud Kaosambassaden udgør.
Velfærdslisten vil prioritere flere midler til den rytmiske musik i forhold til etablering af et regionalt spillested, alternative musikscener og flere øvelokaler til lokale udøvende musikere og bands. Ligeledes skal musiktilbuddene til børn i musikskolens regi prioriteres endnu mere, så der bliver et bredt tilbud til alle.
Idræt
Velfærdslisten vil på idrætsområdet prioritere ressourcerne således, at den folkelige idræt styrkes til gavn for folkesundheden i kommunen. Derudover skal der ske en fortløbende renovering af de nedslidte idrætsfaciliteter i kommunen. (Fremtidens Idræt)
Kulturhuset
Velfærdslisten ønsker at understøtte den positive udvikling, hvor Randers Kunstmuseum og Kulturhistorisk Museum har indført gratis adgang for byens borgere.
Teaterlivet og vækstlag
Velfærdslisten vil gerne støtte det etablere teaterliv i Randers, dog ikke på bekostning af initiativer og ideer fra andre kulturelle vækstlag i byen.
Velfærdslisten ser det som sin opgave at medvirke til at skabe gode rammer for kultur i dens bredeste betydning.
Velfærdslisten vil at kulturlivet i Randers kommune skal kunne rumme alt fra professionel kvalitet til den glade drømmer i form af en ligelig prioritering af ressourcerne.
Velfærdslisten vil skabe en kulturpolitik i Randers kommune, hvor der ikke vil være så stor fokus på elitære kulturelle begivenheder og tiltag, som vi har set de sidste mange år.
Velfærdslisten ser også kulturen som det sted, hvor fordomme kan nedbrydes og nye ideer skabes og formes.