Velfærdslisten

Velfærdslisten er en tværpolitisk liste, der er åben for alle, der kan slutte op om målet: En stærkere velfærd.

  • Forside
  • Politik
  • Nyheder
  • Deltag
  • Kontakt
  • Privatlivspolitik
  • Styregruppen

Oplys mig venligst, Anne Hjortshøj

5. december 2020 af Martin Jensen

Som svar på forslaget fra Venstre, Dansk Folkeparti, Beboerlisten, Enhedslisten og Velfærdslisten, der i alt udgør 15 af byrådets 31 medlemmer, har næstformand for børne- og familieudvalget, socialdemokraten Anne Hjortshøj ytret sig til Randers Amtsavis. Forslaget for mindretallet går i al sin enkelhed ud på, at der skal flere uddannede pædagoger i institutionerne. Kvaliteten og omsorgen for vores mindste, må og skal forbedres. Det er det eneste rigtige, hvis vi som samfund skal give vores børn den bedste start på livet og den bedste fremtid.

Anne Hjortshøj mener dog, at der er tale om ”en gratis omgang”. Derudover taler hun noget om en åben dør og, at ”De snakker bare, men vi handler. ” Altså mindretallets forslag er ikke handling, men kun snak. Derimod er Socialdemokratiets, SF’s, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre i Randers simpelthen handlingsorienteret. Nuvel, hvis der med handling kun er fokus på mursten, så ja. Men når nu Anne Hjortshøj fremhæver, at der f.eks. bliver givet 8.9 millioner i anlæg til en ny daginstitution, så lyder det jo meget flot og fint. Men hvad har det med andelen af uddannede pædagoger at gøre?

En fin og flot ny bygning hæver ikke kvaliteten af vores institutioner. En fin og flot ny bygning hæver ikke andelen af uddannede pædagoger, der ville være til gavn for vores børn. Var det nye plejecenter Huset Nyvang, på trods af nye flotte bygninger, en garanti for høj kvalitet for vores ældre? Nej vel. Sidst men ikke mindst, så vil jeg meget gerne høre hvor præcis i flertallets vedtagne budget, at der står at pengene skal gå til flere pædagoger? Og hvorfor nævner Anne Hjortshøj ikke den rammebesparelse, der fastholdes og dermed ikke tilføre noget synderligt til drift og service? Oplys mig venligst, Anne Hjortshøj!

  • www.velfaerdslisten.dk
  • jornbjerre@icloud.com

Copyright © 2021 · Velfærdslisten