Velfærdslisten

Velfærdslisten er en tværpolitisk liste, der er åben for alle, der kan slutte op om målet: En stærkere velfærd.

  • Forside
  • Politik
  • Nyheder
  • Deltag
  • Kontakt
  • Privatlivspolitik
  • Styregruppen

Plejehjemssagen: Stort flertal uden om S kræver handling

30. juli 2020 af Kasper Fuhr

Samtlige partier og lister i Randers Byråd med undtagelse af Socialdemokratiet og De Konservative kræver nu handling i plejehjemssagen, som har vist urimelige og barske forhold på Huset Nyvang i forbindelse med TV2’s dokumentar »Plejehjemmene bag facaden«.

Beboerlisten, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Velfærdslisten, der tilsammen kan mønstre 18 ud af 31 pladser i Randers Byråd, mener, at TV2-udsendelsen giver anledning til at granske forholdene på Huset Nyvang samt kommunens øvrige plejecentre og hjemmeplejen.

De omtalte partier og lister er på den baggrund enige om, at der som minimum skal foretages en ekstern uvildig undersøgelse af Randers Kommunes plejecentre, herunder især Huset Nyvang, og hjemmepleje. Undersøgelsens primære sigte skal være at afdække forholdene for de ældre, der modtager hjælp fra Randers Kommune, herunder om den hjælp de modtager er værdig og dækkende i forhold til de behov, som de ældre har. Derudover skal undersøgelsen kigge ledelsen efter i sømmene og afdække, om de nødvendige kompetencer og ressourcer er til stede i forhold til at drive plejecenter efter Randers Kommunes omsorgs – og værdighedspolitik.

Forslaget vil komme til afstemning på det førstkommende byrådsmøde den 7. september 2020. Beslutningsforslaget kan ses her.

 

Yderligere info: 

Christian Brøns, Venstre, 93 60 24 83

Frida Valbjørn Christensen, Enhedslisten, 27 82 86 46

Bjarne Overmark, Beboerlisten, 22 21 37 55

Frank Nørgaard, Dansk Folkeparti, 23 83 25 14

Rosa Lykke Yde, SF, 60 13 46 86

Mogens Nyholm, Det Radikale Venstre, 20 65 89 63

Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, 30 34 26 92

  • www.velfaerdslisten.dk
  • jornbjerre@icloud.com

Copyright © 2021 · Velfærdslisten