Et flertal i Randers Byråd vedtog i går en ny struktur, der fører til, at kommunen kommer til at bruge flere penge penge på direktører og chefer. Det er en helt skæv prioritering, mener Velfærdslisten, der i stedet ville have brugt pengene på den nære velfærd

– Det er en tudetosset prioritering. Hvordan kan vi have råd til flere direktører og chefer, når der samtidig er lagt op til store nedskæringer på den nære velfærd? Det er helt skævt, siger Kasper Fuhr Christensen, medlem af Randers Byråd for Velfærdslisten. [Læs videre…]

På byrådsmødet i går kom det frem til, at Randers Kommune overvåger syge og arbejdsløse på Facebook. Det er langt ude, mener Velfærdslisten, der vil have sat en stopper for overvågningen

Da byrødderne i Randers i går holdt møde, måtte borgmester Torben Hansen (S) i den åbne spørgetid erkende, at Randers Kommune overvåger kommunens borgere på Facebook. Det, mener borgmesteren, er ok, så længe kommunen holder sig til de retningslinjer, ombudsmanden har udmeldt.

Det svar har fået Velfærdslisten op i det røde felt.  [Læs videre…]

Det er ikke lovligt, at Randers Kommune yder tilskud eller stiller en lånegaranti for Hal 4, mener Beboerlisten og Velfærdslisten, der står bag en redegørelse, der – hvis den er rigtig – hiver tæppet væk under Hal 4

Den 8. december kom det frem, at KommuneKredit ikke ville låne penge ud til Hal 4. Projektet var i fare. Den 15. december meddelte Randers Idrætshaller, at projektet var på sporet igen. Med kommunen som garant har Randers Idrætshaller nemlig fundet nogle private kreditinstitutter, der vil låne 35 millioner kroner til byggeriet af Hal 4. [Læs videre…]

Torsdag den 19. oktober kl. 18.30 er Velfærdslisten vært for et møde med den tv-aktuelle samfundsdebattør Lisbeth Zornig

Velfærdslisten inviterer til møde med samfundsdebattøren Lisbeth Zornig, der for tiden er aktuel med dokumentarserien De Brændte Børn. Herudover kan Zornig skrive tidligere formand for Børnerådet, forfatter og direktør for Huset Zornig på CV’et.  Mødet finder sted torsdag den 19. oktober kl. 18.30 i Remisen i Tøjhushaven. Der er gratis adgang for alle. [Læs videre…]

Af Kasper Fuhr Christensen, medlem af Randers Byråd, Velfærdslisten.

Socialdemokratiet i Randers Byråd svigter syge og nedslidte. Det må være konklusionen, når man ser på de sidste fire år. Også selv om Fatma Cetinkaya i et læserbrev forsøger at tegne et andet billede.

Velfærdslisten har foreslået, at Randers Kommune skal lave småjobs til de mennesker, der står til at blive ramt af dyb fattigdom på grund af 225 timers-reglen. Målet er, at færre rammes af regeringens fattigdomspisk. Forslaget svarer til det, man gør i Aarhus Kommune, hvor de lokale socialdemokrater bakker op. [Læs videre…]

Af Pernille Heibøll Sørensen, byrådskandidat for Velfærdlisten.

Nicolai Estrup – formand for DF Randers – skriver onsdag d. 27. september om folkeskolerne i Randers på RANDERSiDAG.dk.

Først vil jeg rose N.E. for at være den første DF’er i Randers, der har udtrykt en form for forståelse for situationen. Og så kommer der selvfølgelig et men, for resten af hans pointer er i den grad uklare.

Først har DF stemt ja til samtlige besparelser på skoleområdet de sidste 4 år og stemt for nedlæggelsen af 5 skoler, og nu skal vi forstå, at det var med et pædagogisk sigte. Jeg ved ikke, hvor mange ansatte, der føler, at det har højnet det pædagogiske – og faglige – niveau. Noget tyder på, at den ”operation” ikke rigtig lykkedes.

Nu skal vi så forstå, at vi ikke må tale om det, der udfordrer folkeskolen. Vi skal tale folkeskolen op. Hør nu lige: Ingen taler folkeskolen ned. I Velfærdslisten har vi stor respekt for folkeskolen og i særdeleshed de ansatte. Faktisk så stor respekt, at vi har kæmpet og fortsat vil kæmpe opslidende kampe for, at folkeskolen får langt bedre forhold, end det byrådsflertallet kan præstere lige nu.

N.E vil give folkeskolen ro. Men hvad i alverden betyder det? Og så vil han i øvrigt ikke finde sig i, at der går elever rundt på gangene, fordi det er det nemmeste for underviseren. Det er bare helt utroligt nedladende. Går elever nogle gange rundt på gangene? Ja, det gør de, men det er godt nok ikke fordi, det er den nemmeste løsning. Det er fordi, man mangler ressourcer til at tage hånd om de mest sårbare børn – til gavn for alle børn.

Så Nicolai Estrup: Er du og DF klar til at tilføre området flere penge? Altså reelt flere penge, hvor man ikke først tager mange og derefter giver lidt tilbage? Og hvad betyder ro i din optik? Og tror du virkelig, at det i øjeblikket er muligt for de ansatte på skolerne at vælge nemme løsninger?

af Tine Vinstrup, Byrådskandidat for Velfærdslisten

Dejligt at et flertal af byrådet i Randers kommune ved sidste byrådsmøde den 18. september stod sammen med Nord og Syddjurs kommuner i kampen mod at stoppe de overvejede havbrug ud for Djursland.

Forslaget blev fremsat af Velfærdslisten efter anmodning fra Bæredygtig Randers kommune, som jeg er en del af. For mennesker der ikke ved det, så er Bæredygtig Randers Kommune et tværpolitisk initiativ.

Opdræt af ørreder i havbrug kan give alvorlige miljømæssige konsekvenser. Dette gælder både i selve Kattegat, men kan også ramme de indre fjorde som Randers og Mariager Fjorde.

Den øgede kvælstofmængde vil desuden give en større koncentration af alger i både Randers og Mariager fjorde. Vi ser typisk en øget mængde af algevækst i sensommeren.

Tror vi er mange der husker dengang, da Mariager fjord døde i 1997. Dette skyldtes et voldsomt iltsvind. Det må ALDRIG ske igen.

De åbne havbrug som var planlagt ud for Djursland ville forurene lige så meget som at udlede urenset spildevand svarende til 100.000 mennesker ifølge denne artikel:
http://www.dn.dk/nyheder/advarsel-nye-havbrug-vil-oge-forurening-kraftigt/

De danske kommuner er via vores regering blevet pålagt, at bruge milliarder på rensning af spildevand og kloak separation..

Derfor virker det heller ikke rigtigt, at der gives tilladelse til havbrug. Denne ved man jo ville give en stor forurening af vores havmiljø. Forureningen fra fiskene består af uspist foder, kobber, medicinrester og fiskenes afføring.

Både Mariager og Randers fjorde er afhængige af det friske tidevand, som presser nyt vand ind i fjordene. Dette sker typisk et par gange i døgnet. I forbindelse med tidevandet ses en øget vandstand på cirka en halv meter.

Bliver de famøse havbrug ved den nordlige del af Djursland en realitet, så får fjordene ikke det forholdsvis friske nye vand boost.

Konsekvensen vil ikke kun kunne ses i fjordene, men også kunne konstateres i Kattegat. Desuden vil miljøet også være påvirket med fiskedød til følge og det vil  naturligvis også påvirke fiskeynglen.

Som jeg nævnte tidligere, så er vi uden tvivl mange der husker Mariager fjords død i 1997. Dengang døde rigtig mange fisk og i områderne ved Mariager fjord lugtede der voldsomt af svovl. Bliver havbrugene en realitet kan vi opleve samme fænomen. Desværre gælder det både for de indre fjorde, men også for Kattegat

En lille korrektion til Borgmester Claus Omann Jensen. Du nævnte at, firmaerne havde trukket tilladelserne tilbage og at der på nuværende ikke lå nogen ansøgninger. Dette er ikke helt korrekt, idet tilladelserne er sat i bero. Hvor længe vides ikke og derfor heller ikke hvorvidt det på et senere tidspunkt kan blive aktuelt med etablering af havbrug ud for Djursland

 Af Pernille Heibøll Sørensen, Tjærbyvej 99, Randers – byrådskandidat for Velfærdslisten.

Den 16. september 2017 nåede debatten om folkeskolen i Randers nye højder, da jeg i Amtsavisen kunne læse Anders Buhl-Christensen udtale, at flygtninge bærer en del af skylden for, at hver 10. elev ikke klarer sig igennem folkeskolens afgangseksamen. Skolestrukturen nævnes da også som en faktor med en lille anerkendelse af, at det tager tid at få en stor strukturændring til at lande.

Kære Anders Buhl-Christensen. Hvor meget V end forsøger at negligere betydningen af skolestrukturen, er der kun ét sted, hvor dette ansvar kan placeres, og det er ved det byrådsflertal, som vedtog strukturen.

Der blev begået to store fejl. Først besluttede man at lukke 5 skoler og fjerne overbygningen på 6 skoler med en massiv medarbejder/ledelse/elev-vandring til følge. Dernæst satte man en proces i gang, som gik alt for hurtigt.

I dag ved jeg stadig ikke, om der var nogen tovholder på undervejs. Man tog beslutningen og overlod så det fulde ansvar af implementeringen til spritnye ledelser og personalegrupper. Nogle lærere mistede deres undervisningsmaterialer undervejs, fordi ingen vidste, hvor deres flyttekasser var blevet af. Medarbejdere måtte agere flyttemænd, ellers kunne klasserne ikke få deres ting med. Det gjorde de så – i deres forberedelsestid.

Det var stærkt begrænset, hvor meget de nye og gamle ansatte kunne nå at forberede sammen, før det hele skulle løbe af stablen. Overleveringsmøder blev presset hurtigt i gennem, da der jo stadig var børn, der skulle undervises. Og ja, det er fuldstændig lavpraktisk, men ikke desto mindre af kæmpe betydning for, hvordan så stor en omvæltning kan blive sat ordentligt i søen.

Dernæst kommer så hele efterspillet, hvor medarbejderne bliver yderligere presset af forventninger om øget inklusion, skal-opgaver som eksempelvis den nye læringsplatform ‘Minuddannelse’, og naturligvis en rammebesparelse oven i. Ansvaret ligger hos det byrådsflertal, som drog forhastede beslutninger med alvorlige konsekvenser til følge. En af konsekvenserne står vi så med nu. Hver 10. elev står uden afgangseksamen.

Nu skal medarbejderne have lov til at bruge deres faglighed uden snærende bånd. Jeg forestiller mig, at ledere og medarbejdere kan komme med nogle gode bud på, hvordan flere elever klarer en afgangseksamen – hvis man tør spørge dem.

Se det i øjnene. I skylder medarbejdere, ledelser, børn og forældre en kæmpe undskyldning for både beslutningen og processen. Det er ikke flygtningenes skyld – det er jeres ansvar!

Af Kasper Fuhr Christensen, medlem af Randers Byråd (Velfærdslisten)

LÆSERBREV: Socialdemokratiet i Randers Byråd svigter syge og nedslidte. Mildere kan konklusionen ikke blive, når vi ser på de sidste knap fire år. Socialdemokratiet har nemlig forsømt enhver chance for at hjælpe de alt for mange syge mennesker, der parkeres på kontanthjælp eller i udsigtsløse ressourceforløb.

Problemet på jobcentret er ikke medarbejderne. De knokler. Problemet er, at medarbejderne sidder med alt for mange sager og har alt for lidt tid til den enkelte borger. Og problemet er, at byrøddernes budgetter reelt tvinger embedsmændene til at læse loven på den måde, der er bedst for kommunekassen frem for de mennesker, der står for skud.

Selv om det politiske pres, som blandt andre Velfærdslisten har lagt på området, har ført til, at flere syge afklares til førtidspension og fleksjob, er der stadig alt for mange, der kommer i klemme i systemet.

Men syge og nedslidte skal ikke regne med hjælp fra socialdemokraterne i byrådet. Torben Hansen står nemlig last og brast med Claus Omann, når det handler om hjælpen – eller manglen på samme – til syge og arbejdsløse.

Her nytter det ikke noget at finde luppen frem, hvis man vil finde ud af, hvad forskellen er på Venstre og Socialdemokratiet. Der er nemlig ikke nogen forskel at placere luppen over. Ikke et komma adskiller de to trætte magtpartier fra hinanden, når det handler om syge og nedslidte.

Det kom tydeligt frem på sidste møde i beskæftigelsesudvalget.

Medarbejderne pegede i et brev på, at forslaget til beskæftigelsesplan var for meget regneark. De savnede kvalitetsmål med afsæt i den enkelte borger. I et andet brev kritiserede handicaprådet, at planen ikke forholdt sig til, hvordan Randers Kommune vil hjælpe mennesker med handicap ind på arbejdsmarkedet.

Velfærdslisten foreslog derfor, at embedsmændene skulle lave en ny plan, der skulle bygge på kvalitetsmål frem for regnearksmål og sætte fokus på, hvordan vi kan hjælpe mennesker med handicap ind på det lokale arbejdsmarked. Forslaget slog også fast, at den nye plan skulle laves i samarbejde med handicaprådet og medarbejderne.

Det stemte Venstre imod. Det samme gjorde Socialdemokratiet, der heller ikke mente, at medarbejderne eller handicaprådet var værd at lytte til.

På samme møde foreslog Velfærdslisten også, at Randers Kommune skulle lave småjobs til de mennesker, der står til at blive ramt af dyb fattigdom på grund af regeringens 225 timers-regel. Målet med forslaget var at sikre, at færre rammes helt så hårdt af regeringens fattigdomspisk. Forslaget gik ud på at kopiere den aarhusianske model, som Socialdemokratiet i Aarhus har bakket op om.

Men nej. I modsætning til partifællerne i Aarhus vil socialdemokraterne i Randers ikke bekæmpe fattigdom og stemte imod forslaget.

Helt slemt bliver det, når vi skuer lidt længere tilbage og ser på skandalen med kærestepengene. Her vidste byrødderne, at Randers Kommune havde snydt mere end 110 sårbare familier for ca. 4 millioner kroner. Alligevel stemte et flertal, der også talte Socialdemokratiet, for, at kommunen ikke skulle rette op på fejlene.

Det var alligevel mere, end borgerne skulle finde sig i, mente jeg. Derfor klagede jeg til Folketingets Ombudsmand. Han gik ind i sagen og satte flertallet på plads. Flertallets beslutning var klart ulovlig, blev det slået fast, og på grund af Velfærdslistens klage fik de sårbare familier de penge, de var blevet snydt for.

Igen var socialdemokraterne og Torben Hansen mere optaget af at være enige med Venstre end at sikre sårbare menneskers retssikkerhed.

Med andre ord: I de sidste fire år har Socialdemokratiet og Torben Hansen bakket Claus Omann og Venstre op i alt, når det har handlet om syge og arbejdsløse. Der er derfor intet, der tyder på, at der vil blive flyttet bare så lidt som et komma, hvis socialdemokraterne får mere at skulle have sagt.

Jeg ved, at der er mange, der mener, at syge og nedslidte fortjener bedre. Jeg håber og tror, de lægger mærke til, hvem der kæmper for de syge – og hvem der bare snakker for sin syge moster.

Syge borgere, der har vist, at de kan klare et fleksjob, skal ikke parkeres i formålsløse ressourceforløb, mener Velfærdslisten, der vil have Randers Byråd til at ændre praksis

Randers Kommune anbringer syge mennesker, der allerede i en arbejdsprøvning har vist, at de kan klare et fleksjob, i såkaldte ressourceforløb, lyder det fra Velfærdslisten, der mener, at ressourceforløbene skader borgeren, hvis ikke hun selv er motiveret for det. Et ressourceforløb betyder, at borgeren får en ydelse, der svarer til kontanthjælp, og at borgeren i yderligere et til fem år skal være genstand for kommunal sagsbehandling. Ofte har borgeren i forvejen været igennem flere års sagsbehandling, før hun får et ressourceforløb. Og når ressourceforløbet er slut, kan kommunen bestemme, at borgeren skal have endnu et ressourceforløb.  [Læs videre…]