Velfærdslisten

Velfærdslisten er en tværpolitisk liste, der er åben for alle, der kan slutte op om målet: En stærkere velfærd.

  • Forside
  • Politik
  • Nyheder
  • Deltag
  • Kontakt
  • Privatlivspolitik
  • Styregruppen

Ældre og børn bliver budgettets store tabere

23. oktober 2019 af Kasper Fuhr

Borgmester Torben Hansen (S) har sammen med SF, Dansk Folkeparti, Konservative og Radikale Venstre lavet et forlig om Randers Kommunes budget for 2020, der indebærer store nedskæringer på især børn og ældre, og det kan Velfærdslisten ikke acceptere

Plejehjemmene Kristrupcentret og Dronningborg Plejecenter lukkes, mens specialskolerne rundbarberes. Skatten stiger for kassedamen, mens erhvervslivet og de rigeste skal betale mindre. Det er blot nogle af konsekvenserne af det forlig, som Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti, Konservative og Radikale Venstre netop har lavet om Randers Kommunes budget for 2020. [Læs videre…]

Velfærdslisten afslører byrådets hemmelige nedskæringsplaner

7. oktober 2019 af Kasper Fuhr

To plejehjem skal lukkes, ældre skal kun have gjort rent hver 3. uge, og specialskolerne skal udsættes for en rundbarbering. Det kan blive til virkelighed, hvis politikerne i Randers Byråd vedtager embedsmændenes nedskæringsplan. Velfærdslisten siger klart nej til planerne om at forringe velfærden

Der skal skæres ned med hele 40,7 millioner kroner i 2020 i Randers Kommune, og i perioden 2020-23 kommer de samlede nedskæringer til at løbe op i intet mindre end 305 millioner kroner. Sådan bliver det, hvis politikerne i byrådet vælger at følge embedsmændenes nedskæringsplan, der er bestilt af et flertal i byrådet.

Det vil gå hårdt ud over kernevelfærden, især kommunens ældste borgere. I 2020 lægges der nemlig op til, at mere end halvdelen af den samlede besparelse skal findes ved forringelser på ældreområdet. Hele 21,1 millioner kroner ud af en samlet regning på 40,7 millioner kroner skal betales af Randers Kommunes ældre. [Læs videre…]

S skaber utryghed for ældre

2. september 2019 af Kasper Fuhr

Læserbrev af Kasper Fuhr Christensen, byrådsmedlem for Velfærdslisten

Velfærdslisten kæmper for, at vores ældre får en så tryg og værdig alderdom som muligt. Derfor siger vi klart nej til Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkepartis forslag om at lukke et plejehjem. Forslaget medfører, at det er de ældre på enten Aldershvile i Havndal, Kristrupcentret, Dronningborg Plejecenter, Spentrup Ældrecenter eller Fårup Ældrecenter, hvis hjem skal nedlægges. [Læs videre…]

Nej til plejehjemslukninger

22. august 2019 af Kasper Fuhr

Plejehjem i Havndal, Dronningborg, Kristrup, Spentrup og Fårup er i fare for lukning. Det står klart, efter et flertal af politikerne i omsorgsudvalget har sagt god for en ny plan, der medfører, at et af de nævnte plejehjem snart skal lukke

RANDERS: Et af kommunens plejehjem skal snart dreje nøglen om. Sådan lyder anbefalingen i en ny boligplan for ældreområdet i Randers Kommune. Og det er et flertal af politikerne i omsorgsudvalget bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet enige i. Kun Velfærdslisten stemte imod og bremsede planen ved at begære den i byrådet. Nu skal byrødderne stemme om planen på byrådsmødet mandag den 9. september. [Læs videre…]

Velfærdslisten rasende over godkendelse af elnetssalg

29. april 2019 af Kasper Fuhr

Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og størstedelen af Venstre besluttede på Randers Byråds møde i dag (29. april 2019) at godkende Verdos ønske om at sælge elnettet i Randers til Eniig.
Kasper Fuhr Christensen, medlem af Randers Byråd for Velfærdslisten, udtaler:
– Jeg er rasende. Jeg begriber ikke, at et flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og størstedelen af Venstre har blind tillid til Verdos bestyrelse. Nu godkender man så, at el-nettet i Randers sælges til Eniig. Eniig betaler 720 millioner kroner for elnettet. De penge vil Eniig nu hente hos forbrugerne. Det betyder, at der er stor risiko for, at el-priserne vil stige.

[Læs videre…]

Velfærdslisten vil indføre minimumsnormering i Randers 

11. april 2019 af Kasper Fuhr

Der skal være mindst en pædagogisk medarbejder, hver gang der er 3 vuggestuebørn eller 6 børnehavebørn, mener Velfærdslisten, der for at sikre børnenes udvikling vil have Randers Byråd til at vedtage en såkaldt minimumsnormering

Lørdag den 6. april 2019 gik forældre over hele landet til kamp for flere voksne i børnehaver og vuggestuer. En såkaldt minimumsnormering var demonstrationernes fælles mål. Også i Randers gik mange forældre på gaden.

Og bønnerne lader til at være blevet hørt. I hvert fald af Velfærdslisten, der nu stiller et byrådsforslag om minimumsnormeringer i Randers Kommune. [Læs videre…]

Velfærdslisten jubler over redning af Mødrehjælpen i Randers

1. marts 2019 af Kasper Fuhr

At de partier, der i første omgang havde besluttet sig for at lukke Mødrehjælpen i Randers, nu har ombestemt sig, udløser stor glæde hos Velfærdslisten, der mener, at æren tilfalder de mødre, der har kæmpet for redningen

– Det er superfedt, at de partier, der ville lukke Mødrehjælpen, nu er kommet på bedre tanker. Det viser, at det nytter noget at kæmpe og gøre modstand. Det så vi i forbindelse med plejehjemslukningerne, der blev taget af bordet, og det ser vi nu igen, siger Kasper Fuhr Christensen, medlem af Randers Byråd for Velfærdslisten. [Læs videre…]

Velfærdslisten støtter Kraftcenter Korshøj

28. februar 2019 af Kasper Fuhr

Kraftcenter Korshøj får støtte fra Velfærdslisten, og det skaber fornyet spænding om udfaldet af slagsmålet om, hvor SMIFF’s fodboldafdeling i fremtiden skal have hjemme

– Det må være op til SMIFF selv at bestemme, hvor fodboldafdelingen skal have hjemme. Der kan jeg ikke fortænke dem i at ville placere aktiviteterne der, hvor børnene bor, siger Kasper Fuhr Christensen, medlem af Randers Byråd for Velfærdslisten. [Læs videre…]

Fuhr i TV2ØJ: Nedskæringer har store konsekvenser for ældre

28. februar 2019 af Kasper Fuhr

Se indslaget her:

Prioriteringer, prioteringer og atter prioriteringer

22. februar 2019 af Kasper Fuhr

Læserbrev af Martin Minka Jensen, medlem af Velfærdslistens styregruppe

Når min dreng trænger til nyt tøj, enten fordi det gamle er slidt, eller at det er blevet for småt, så tager jeg et kig i min tegnebog.

Nu er jeg heldigvis en af de heldige, der har en rigtig fin løn, så der vil som regel være nogen penge i tegnebogen.

Lad os sige at jeg har 1000 kr. i tegnebogen. Det er de sidste penge, jeg har til at bruge på andet end mad. Men i stedet for at bruge 350 kr. på det nødvendige tøj, så bruger jeg i stedet alle 1000 kr. på fornøjelse, såsom en tur i Randers Regnskov. Ja hvis det var min økonomiske prioritering, så var der nok en del, der ville kalde mig uansvarlig, da min dreng har brug for tøj på kroppen. Med rette kan jeg i så fald kritiseres for at have prioriteret forkert. [Læs videre…]

  • « Forrige side
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • …
  • 13
  • Næste side »
  • www.velfaerdslisten.dk
  • jornbjerre@icloud.com

Copyright © 2022 · Velfærdslisten

Copyright © 2022 · Velfærdslisten på Genesis Framework · WordPress · Log ind