Det starter, når børnene er helt små! 

Mit navn er Pernille Heibøll Sørensen. Jeg er uddannet pædagog og har i mange år arbejdet med børn i alle aldre.

Gang på gang oplever jeg, at besparelser og manglende investeringer spænder ben for vores børn og unges udviklingsmuligheder.

Alt for ofte reageres der alt for sent på mistrivsel – og så bliver det sværere at bryde den negative spiral. Når børnene bliver voksne, undrer vi os over, at de har svært ved at arbejde og måske ender på offentlig forsørgelse. Det skal vi gøre bedre!

Derfor siger jeg:

Reelle minimumsnormeringer i daginstitutionerne

Tid og ro til lærere og pædagoger i folkeskolen

Bedre vilkår for fritidspædagogikken

Gode tilbud i ungdomsskolen – så de unge har et sted at høre til

Hurtigere og nemmere adgang til PPR og sociale foranstaltninger

Ingen børn skal stå tilbage uden den rette indsats.

Medarbejderne skal have ro til at bruge deres faglighed – ikke drukne i skemaer, der alligevel ender i en skuffe.

Kort sagt: Hvis vi vil satse på fremtidens borgere, skal vi have pengene op af lommen, mens de er små.

Det – og meget andet – vil jeg og Velfærdslisten kæmpe for i det nye byråd.