Henriette Malland – jeg genopstiller til byrådet for Velfærdslisten.

Det, der fik mig til at gå ind i politik, var, at det blev magtpåliggende for mig at ændre et system, jeg selv stod midt i.
Da min søn Magnus med handicap havde brug for hjælp, oplevede vi som familie, hvor svært og uretfærdigt systemet kan være – og hvordan det kan tære på kræfterne i stedet for at skabe tryghed.

Den erfaring gjorde det klart for mig, at kampen for en mere menneskelig kommune ikke kun er min – den angår os alle. Som forældre, som pårørende – og som borgere, når vi selv får brug for hjælp.

Ingen i Randers Kommune skal slide sig selv op mod et uoverskueligt system. Kræfterne skal gå til livet, familien og fællesskabet. Jeg tror på, at vi når længst ved at give en hånd i ryggen – ikke ved at spænde ben.

JEG KÆMPER FOR:

 At vi investerer i et stærkt fundament for ALLE børn og unge – så de får den bedste start på livet med støtte, trivsel og muligheder for at drømme stort.

 At vores ældre kan leve et værdigt liv, hvor der er tid til omsorg, nærvær og medbestemmelse – ikke standardløsninger.

 At socialområdet styrkes og løftes, så mennesker med handicap, udsatte og deres familier ikke skal slides ned i en urimelig kamp for hjælp.

 At Randers bliver en bæredygtig kommune i balance – hvor vi passer på både mennesker, økonomi og miljø, skaber muligheder både i by og på land, og hvor udvikling sker med omtanke.

 Jeg tror på en politik, hvor man taler ærligt og handler ud fra virkeligheden. Jeg bruger både mine egne og jeres erfaringer til at skabe forandring. Derfor har jeg også skabt et forældre netværk og Randers Forældre Rådgivning – og det engagement tager jeg med ind i byrådssalen.

 Jeg brænder for at fortsætte mit arbejde – så jeg håber på du vil give mig muligheden med din stemme.