Velfærdslisten

Velfærdslisten er en tværpolitisk liste, der er åben for alle, der kan slutte op om målet: En stærkere velfærd.

  • Forside
  • Politik
  • Nyheder
  • Deltag
  • Kontakt
  • Privatlivspolitik
  • Styregruppen

Skattedebat bør tages i åbenhed

HENT MAILEN SOM PDF HER

Til borgmester Claus Omann Jensen (med kopi til direktionen og byrådet)

Flere borgere har henvendt sig til mig og problematiseret, at det ekstraordinære byrådsmøde i morgen om skat skal foregå i loungen på Randers Stadion, hvilket medfører, at kommunens borgere afskæres fra at kunne høre mødet, da det hverken kan optages eller livestreames.

Jeg må erklære mig 100 % enig med de utilfredse borgere. Spørgsmålet om skat er et helt centralt emne, da det i sidste ende afgør, om kernevelfærden styrkes eller forringes. Derfor er jeg overbevist om, at det for mange borgere er et af de allervigtigste kommunalpolitiske spørgsmål.

Jeg skal derfor foreslå, at mødet flyttes til byrådssalen, så det kan livestreames og optages, og borgerne får mulighed for at følge med i, hvad byrådets partier og lister mener om dette vigtige emne.  Selv om værdien af åbenhed og demokratisk samtale i sig selv burde være nok til at begrunde den foreslåede flytning, skal jeg samtidig bemærke, at forslaget ikke burde indebære de store praktiske problemer.

Jeg forventer, at borgmesteren svarer på min henvendelse i dag.

Venlig hilsen
Kasper Fuhr Christensen
Medlem af Randers Byråd for Velfærdslisten

  • www.velfaerdslisten.dk
  • jornbjerre@icloud.com

Copyright © 2025 · Velfærdslisten

Copyright © 2025 · Velfærdslisten på Genesis Framework · WordPress · Log ind