Velfærdslisten vil investere 12 millioner kroner i ansætte flere pædagoger og medhjælpere i børnehaver og vuggestuer.
Velfærdslisten vil investere 25 millioner kroner i folkeskolen.
Børnehaver og vuggestuer
Velfærdslisten vil investere 12 millioner kroner i ansætte flere pædagoger og medhjælpere i børnehaver og vuggestuer.
At investere i børn, mens de er mindst, betaler sig, både for det enkelte barn og for samfundet som helhed. Ifølge undersøgelser af blandt andet OECD er gode børnehaver og vuggestuer et af vigtigste værktøjer til at bekæmpe social ulighed og løfte uddannelsesniveauet.
Derfor kan Velfærdslisten ikke leve med, at Randers Kommune er en af de kommuner, der har færrest pædagoger og medhjælpere pr. barn.
Velfærdslisten vil sætte en udvikling i gang, hvor Randers Kommune skal blive kendt for gode børnehaver og vuggestuer.
Skoler
Velfærdslisten vil investere 25 millioner kroner i folkeskolen.
Velfærdslisten ser skolen som det fælles mødested for alle børn – uanset socialt udgangspunkt. En fælles folkeskole er et vigtigt fundament for et demokratisk samfund. Forældre – uanset social og etnisk baggrund – skal roligt kunne sende deres børn i den lokale folkeskole.
Mange skoler trænger til grundig renovering og modernisering. Byrådsflertallets forringelser truer folkeskolen, og Velfærdslisten er bekymret for, at flere forældre af den grund vælger folkeskolen fra.
Velfærdslisten vil sætte en udvikling i gang, hvor Randers Kommune bliver kendt for attraktive skoler.
Velfærdslisten vil udvikle skolen ved at give lærerne større indflydelse på eget arbejde, og elever, forældre og lærere mere indflydelse på skolepolitikken. Velfærdslisten vil skabe en udviklingskultur, hvor lærere og skoler i højere grad kan afprøve nye pædagogiske tiltag.
Velfærdslisten har tillid til lærerne og det pædagogiske personale og vil derfor afskaffe overflødig kontrol og bureaukrati.
Velfærdslisten vil genindføre modersmålsundervisningen for tosprogede og sætte fokus på børnenes sociale udgangspunkt frem for etnicitet.
Velfærdslisten vil gøre folkeskolen til det naturlige førstevalg ved at tilbyde alle børn en vuggestue- og børnehaveplads i eget skoledistrikt.