Hent klagen som PDF her
Til Folketingets Ombudsmand
Vedr. dok.nr. 16/03254-2/LNI
I tilknytning til min e-mail af 17. juli 2016 sender jeg hermed vedhæftede dokumenter, der belyser forvaltningens udmøntning af initiativ 1 i spareplanen af 29. marts 2016 på området for udsatte børn og unge vedtaget af et flertal i Randers Byråd den 6. juni 2016 (bilag 1 til min e-mail af 17. juli 2016).
De vedhæftede dokumenter er:
1. Forvaltningens svar af 17. oktober 2016 på spørgsmål stillet af undertegnede
I svaret af 17. oktober 2016 skal jeg især henlede ombudsmandens opmærksomhed på svaret på spørgsmål 5.
Spørgsmål 5 lyder:
“Har Randers Kommune hjemmel eller kompetence til at ændre anbringelsesstedet for et barn, hvis en plejefamilie meddeler, at de gerne vil holde fast i den nuværende kontrakt, men ikke kan acceptere de nye vilkår?”
Forvaltningens svar lyder:
“Svar: Ja. Skulle det ske at en plejefamilie ikke ønske at indgå en ny kontrakt med Randers Kommune, vil det betragtes som et ophør af den gældende kontrakt. Dette har samme retsvirkninger, som hvis en kontrakt ophører af andre årsager, som ikke er begrundet i barnets forhold. Det betyder, at barnet/den unge skal anbringes et nyt sted.
Bestemmelsen om forelæggelse for børn og unge-udvalget omfatter ikke de flytninger, der er nødvendige som følge af udefrakommende begivenheder, som fx lukning af anbringelsesstedet eller plejefamiliens ophør som plejefamilie.”
I svaret af 31. oktober 2016, som borgmesteren henholdt sig til, da han besvarede spørgsmålene i den åbne spørgetid på byrådsmødet den 7. november 2016, besvarer forvaltningen et stort set enslydende spørgsmål stillet af Helle Baun Rasmussen.
Spørgsmålet lyder:
“Har Randers kommune hjemmel eller kompetencer til at ændre anbringelsessted for et barn, hvis plejefamilien meddeler at de ønsker at fortsætte den eksisterende kontrakt, fordi de ikke kan acceptere de nye vilkår?”
Forvaltningens svar lyder:
“Ja. Skulle det ske at en plejefamilie ikke ønske at indgå en ny kontrakt med Randers Kommune, vil det betragtes som et ophør af den gældende kontrakt. Dette har samme retsvirkninger, som hvis en kontrakt ophører af andre årsager, som ikke er begrundet i barnets forhold. Det betyder, at barnet/den unge skal anbringes et nyt sted.
Bestemmelsen om forelæggelse for børn og unge-udvalget omfatter ikke de flytninger, der er nødvendige som følge af udefrakommende begivenheder, som fx lukning af anbringelsesstedet eller plejefamiliens ophør som plejefamilie.
Det betyder altså, at barnet/den unge kan flyttes til et andet lignende tilbud, uden at anbringelsesgrundlaget skal vurderes af udvalget.”
Randers Kommune udtrykker således en retsopfattelse, hvorefter kommunen har ret til at opsige kontrakten, hvis ikke plejefamilierne siger ja til tilbuddet om ny kontrakt. De nye kontrakttilbud skyldes alene, at Randers Kommune gerne vil have, at plejefamilierne overgår til en ny økonomisk model for afregning af plejefamiliernes vederlag, der er motiveret af et besparelsesønske, jf. spareplanen af 29. marts 2016 på området for udsatte børn og unge vedtaget af et flertal i Randers Byråd den 6. juni 2016 (bilag 1 til min e-mail af 17. juli 2016).
Det er min opfattelse, at den retsopfattelse, Randers Kommune udtrykker i ovennævnte svar, er forkert, og skaber stor risiko for, at udsatte børn og unges rettigheder tilsidesættes.
Min opfattelse er begrundet i følgende:
- Randers Kommune har kun hjemmel til at opsige kontrakten med plejefamilien og i stedet hjemgive eller flytte barnet til et andet anbringelsessted, hvis kommunen på baggrund af en konkret og individuel socialfaglig vurdering kommer frem til, at det vil være til barnets bedste, jf. art. 3, stk. 1 i Børnekonventionen og retsopfattelsen i FOB 2014-9.
- Randers Kommune kan i sin kontraktretlige relation til plejefamilien ikke se bort fra hverken almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger, herunder kravet om saglighed og princippet om egnethed, eller hensynet til barnets bedste, jf. retsopfattelsen i FOB 2014-9.
På baggrund heraf skal jeg anmode om, at Folketingets Ombudsmand snarest muligt udtaler sig om sagen, da jeg finder, at der er stor risiko for, at Randers Kommune med den i vedlagte dokumenter beskrevne udmøntning, der hviler på en efter min opfattelse forkert retsopfattelse, tilsidesætter udsatte børn og unges rettigheder.