Selv om lærere og pædagoger hver dag gør en stor indsats for vores børn, er folkeskolen i Randers i krise. Uansvarlige politikere har med lærer-lockout, skolelukninger og nedskæringer gjort stor skade på folkeskolen. Vores unger fortjener bedre! Derfor vil Velfærdslisten kæmpe for:
Højst 22 elever i klassen
Skolelukningerne gik først og fremmest ud på at proppe flest mulig elever ind i klasserne. Derfor sidder der i dag langt flere elever i klasserne, end der gjorde før. Undersøgelser viser, at for mange elever i klassen skader udbyttet af undervisningen for den enkelte elev. Det dur ikke. Derfor vil Velfærdslisten sikre, at der højst sidder 22 elever i klassen.
Mere forberedelsestid til lærerne
Lærerne i Randers har alt for lidt tid til at forberede undervisningen. Det er ikke godt for lærernes arbejdsmiljø – og det går ud over kvaliteten af børnenes undervisning. Derfor vil Velfærdslisten sikre, at alle lærere får en time ekstra til forberedelse om ugen.
Alle børn skal have den støtte og hjælp, de har brug for – der må ikke gå købmandsforretning i henvisninger til specialskoler
I dag skal den enkelte skole selv betale, hvis et barn fra skoledistriktet skal på specialskole. Det lægger op til kassetænkning. Mange forældre oplever, at det er økonomi – og ikke barnets behov – der afgør, hvilken hjælp barnet får. Der er brug for et nyt system, der frem for kroner og øre sætter barnet i centrum. Velfærdslisten vil sikre, at barnets behov altid kommer i første række.
Nej til skolelukninger
Knap var blækket tørt på Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraternes aftale om at lukke fem folkeskoler, før de første politikere begyndte at tale om flere skolelukninger. Der er derfor grund til at frygte, at skolelukningerne i 2015 kun var 1. halvleg, og at 2. halvleg fløjtes i gang efter byrådsvalget. Rygterne siger, at skolelukkerne nu vil tage livet af flere skoler på landet og de skoler, der kun har 0.-6. klassetrin. Velfærdslisten kæmpede benhårdt imod skolelukningerne og den ulovlige mørklægning, som Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti stod bag. Vi vil fortsætte kampen for at bevare kommunens folkeskoler.
Kortere skoledage
Vores børn lærer ikke mere, bare fordi de har fået en længere skoledag. Tværtimod. Meget tyder på, at børnene bliver trætte – og det skader læringen. Velfærdslisten vil derfor kæmpe for kortere skoledage og flere lærere i den enkelte undervisningstime.
Havndal Skole skal igen have 7.-9. klasse
Lukningen af 7.-9. klasse på Havndal Skole var resultatet af et beskidt magtspil. Der var ingen faglige eller økonomiske argumenter. Tværtimod. Med et karaktergennemsnit på 8,5 var skolen en af de allerbedste i Danmark. Velfærdslisten vil genåbne 7.-9. klasse, så de børn, der i dag går i 6. klasse på Havndal Skole, kan fortsætte i 7. klasse på Havndal Skole.
Nej til nedskæringer på specialskolerne
Med den såkaldte udviklingsplan forsøgte Venstre og Dansk Folkeparti at fjerne ikke færre end 80 millioner kroner fra de skolebørn, der har særlige behov eller et handicap. Men titlen var rent spin. Planen bestod alene af regnestykker, og at kalde dem for en udviklingsplan svarer til at betegne det at tisse i bukserne som en klog og langsigtet plan for at holde varmen. Der var ikke ét sted i planen, hvor man så på de børn, som det handlede om, kom med pædagogiske argumenter eller i det hele taget beskæftigede sig med andet end regneark. Hvis politikerne var ærlige, havde de kaldt det, det var: en afviklingsplan.Heldigvis førte gæve forældres kamp til, at Venstre og Dansk Folkeparti blev tvunget til at sætte planen på pause til efter valget. Velfærdslisten vil kæmpe for, at afviklingsplanen rives helt i stykker.
Folkeskolen skal være folkets skole
Folkeskolen er folkets skole. Derfor skal skal udviklingen være lokalt forankret. Ellers er ændringer på forhånd dømt til at mislykkes. Derfor må forandringer ikke hastes igennem. Succesfulde forandringer forudsætter lokalsamfundets, forældrene, børn og unge og medarbejdernes aktive medvirken. Derfor holder skrivebordsløsninger baseret på regneark ikke.
Folkeskolen skal være det naturlige førstevalg
Flere og flere forældre fravælger folkeskolen. Det er en farlig tendens, der kan føre til større social ulighed og uretfærdighed. Det er derfor vigtigt, at vi får sikret, at folkeskolen igen bliver det naturlige førstevalg. Men det kræver investeringer frem for nedskæringer, at der ikke lukkes flere skoler, og at politikerne begynder at lytte til børn, forældre og medarbejdere.
Styrk demokratiet i folkeskolen
Velfærdslisten vil styrke demokratiet i folkeskolen. Det er der brug for oven på skolelukningspartiernes opportunistiske tilsidesættelse af fundamentale demokratiske principper og værdier. Derfor vil Velfærdslisten blandt andet styrke forældrebestyrelser og elevråd, oprette fællesråd for elever, forældre og lærere og sikre børns rettigheder.
Pædagogisk råd på alle skoler
Som følge af skolereformen er det nu op til den enkelte skole, om de vil oprette et pædagogisk råd eller ej. Det er problematisk, da det netop er i de pædagogiske råd, at medarbejderne har indflydelse på skolens pædagogiske udvikling. Derfor vil Velfærdslisten sikre, at der oprettes et pædagogisk råd på alle kommunens skoler.
Respekt for børns rettigheder
Velfærdslisten kæmper for, at Randers Kommune skal sikre børns rettigheder. Derfor vil vi lave et lokalt børneråd, der skal sikre børns rettigheder, og at børn bliver hørt og lyttet til. Vi vil også give borgerrådgiveren en rolle som en slags lokal børneombudsmand. Det betyder blandt andet, at han får pligt til at holde øje med, om kommunen sikrer børns rettigheder. Vi vil også sikre, at kommunens medarbejdere altid tager afsæt i børnekonventionen og barnets bedste, når de træffer afgørelser, der handler om børn. Børnerådet og børneombudsmanden vil også skulle holde øje med, at folkeskolerne og embedsmændene i skoleforvaltningen respekterer og sikrer børns rettigheder. Læs mere her:
Børns rettigheder på skoleskemaet
I Danmark er det kun hvert fjerde barn, der kender til børnekonventionen. Derfor kæmper Velfærdslisten for at sætte børns rettigheder på skoleskemaet. Når børn lærer at bruge deres rettigheder er der også en god chance for, at de bliver bedre til at passe på sig selv og andre og sige fra over for mobning, overgreb og diskrimination.
Skolebestyrelsen skal fastsætte principper for skolens demokratiske virke
I dag er skolebestyrelserne forpligtet til at fastsætte principper for flere emner. Velfærdslisten vil sikre, at skolebestyrelserne også fastsætter principper for, hvordan det sikres, at skolen fungerer på et demokratisk grundlag.
Styrk skole/hjem-samarbejdet
Velfærdslisten vil i tæt samarbejde med elever, lærere og forældre undersøge, om skole/hjem-samarbejdet kan forbedres.
Garanti for folkeafstemning eller valg ved skolelukninger
Velfærdslisten vil ikke lukke skoler. Men hvis nogen i byrådet vil lukke skoler, skal det ske på en ordentlig måde. Derfor vil Velfærdslisten have byrådet til at principbeslutte, at ingen strukturændringer kan gennemføres uden inddragelse af borgerne i en åben, demokratisk diskussion, hvor planer om lukning af skoler eller klassetrin enten lægges åbent frem før et byrådsvalg eller sendes til folkeafstemning i de berørte skoledistrikter.
Styrk forældrebestyrelser og elevråd
Folkeskolen skal være folkets lokale skole. Derfor vil Velfærdslistens styrke forældrebestyrelsernes og elevrådenes rolle. I tæt samarbejde med forældre, elever, lærere og pædagoger vil vi undersøge mulighederne for at styrke forældrebestyrelsernes og elevrådenes rolle i styringen af folkeskolerne.
Styrk den kommunale og lokale debat om folkeskolen
Velfærdslisten vil styrke den kommunale og lokale debat om folkeskolen ved at nedsætte fællesråd for elever, lærere og forældre. I forbindelse med fremtidige debatter om folkeskolens fremtid skal der nedsættes rådgivende skolekommissioner med repræsentanter fra de tre fællesråd samt fagligt relevante personer udefra.
Genindfør modersmålsundervisningen
Undersøgelser viser, at modersmålsundervisning styrker tosprogede elevers danskkundskaber. I forbindelse med 2013-budgettet afskaffede Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Konservativt Folkeparti modersmålsundervisningen for tosprogede elever med en ikke-EU- nationalitet. På grund af EU-regler tilbydes EU-borgere fortsat modersmålsundervisning. Det betyder, at fx børn med polsk, kroatisk eller rumænsk baggrund får tilbud om modersmålsundervisning, mens eksempelvis børn med albansk, bosnisk eller tyrkisk baggrund ikke får samme tilbud. Det er klokkeklar diskrimination og skader integrationen. Derfor vil Velfærdslisten genindføre modersmålsundervisning for alle tosprogede børn i Randers Kommune.
Efteruddannelse til lærere, pædagoger og andre medarbejdere på skoler med en høj andel af tosprogede elever
Lærere, pædagoger og medarbejdere på skoler med mange tosprogede elever skal have de nødvendige kompetencer. Derfor er efteruddannelse et vigtigt værktøj til at højne tosprogede elevers faglige niveau.
Bedre arbejdsmiljø og større tillid til lærere, pædagoger og andre medarbejdere
Det uretfærdige angreb på lærernes arbejdsforhold, som KL i tæt parløb med regeringen iværksatte i foråret 2013, har skadet arbejdsmiljøet og undervisningskvaliteten i folkeskolen. Det skandaløse forløb, som i Randers Kommune fik støtte af 27 ud af 31 byrådsmedlemmer (kun Beboerlisten, Radikale Venstre og Velfærdslisten stemte imod lockouten), var ikke kun en offensiv rettet mod lærerne, men også mod den danske model, og er et muligt forvarsel om, hvad andre kommunale velfærdsarbejdere kan se frem til. Velfærdslisten modsætter sig den kommunale krig mod medarbejderne, som byrådsflertallet medsin ubetingede opbakning til KL har bakket op om. Både formedarbejdernes og børnenes skyld vil Velfærdslisten genoprette tillidsforholdet mellem byrådet og folkeskolens medarbejdere.
Tillid og samarbejde frem for kontroltyranni
I samarbejde med lærere, pædagoger og andre medarbejdere i folkeskolen vil Velfærdslisten afskaffe overflødig kontrol og bureaukrati. Kontroltyranni skader arbejdsmiljøet og fører til et omkostningstungt bureaukrati.
Større sammmenhæng mellem vuggestue, dagpleje, børnehave og skole
Vuggestuer, børnehaver og skoler skal samarbejde på skoledistriktsniveau. Det sikrer størst mulig sammenhæng i børnenes liv og skaber bedre rammer for overleveringen fra en institution til en anden. Sociale indsatser – fx PPR – skal inddrages i samarbejdet, så barnet og forældrene oplever færrest muligt udskiftninger i den gruppe af personer, der har med barnet at gøre. Den tidlige indsats er afgørende. Velfærdslisten finder børneby-tanken – altså faglige fællesskaber, hvor samarbejdet sikrer kontinuitet og sammenhæng i børn og familiers liv – spændende og mener helt bestemt, den bør gennemføres i kommunens mindre byer, for eksempel Havndal. Til gengæld er vi skeptiske over for at indføre den generelt, hvis tanken er, at skolerne skal kolonisere den lokale ledelse af børnehaver og vuggestuer. Her foreslår vi i stedet et øget samarbejde og koordination og etablering af et fagligt fællesskab mellem skolen og børneinstitutionerne i det enkelte skoledistrikt, hvor den konkrete organisering skal afspejle den lokale virkelighed.
Alle børn skal tilbydes en vuggestue- og børnehaveplads i eget skoledistrikt
I dag kommer børn i en daginstitution typisk fra mange forskellige skoledistrikter. At børnene ikke skal gå på den samme skole, gør det sværere for børnehaverne at lave en koordineret og sammenhængende overgang til skolelivet. At børnene ikke udgør en samlet skoleflok, fører formentlig til, at flere forældre vælger en privatskole. Det vil Velfærdslisten gøre op med. Vi vil gøre folkeskolen til det naturlige førstevalg ved at tilbyde alle forældre en vuggestue- og børnehaveplads i eget skoledistrikt.
Styrk folkeskolens rolle som lokaldemokratisk højborg
Velfærdslisten vil sammen med lærere, elever, forældre og repræsentanter for lokalområderne undersøge, hvordan folkeskolens rolle som lokaldemokratisk højborg kan styrkes. Målet er, at folkeskolen skal inddrage det omgivende lokalsamfund og aktivt bruge dets styrker.
Hvis folkeskolen skal være det naturlige førstevalg, er lokal forankring afgørende.
Et opgør med regnearksledelse – og en ny model for tildeling af ressourcer
Velfærdslisten vil gøre op med New Public Management-tankegangen, hvor regneark styrer lokale prioriteringer, valg og handlemuligheder. Vi mener samtidig, at der skal gøres op med, at tildeling af ressourcer nødvendigvis skal hvile på gennemsnitsbetragtninger. Børn skal ikke betragtes ud fra markedsmekanismer, hvor de bliver til et handels- og konkurrenceparameter.
Derfor vil vi indføre en ny model for tildeling af ressourcer. Den nye tildelingsmodel skal bygges op, så den understøtter pædagogik, læring, trivsel og social lighed, og den skal være tilpasset den lokale virkelighed.
Flere medarbejdere inden for specialområdet
Specialområdet har været udsat for massive nedskæringer. Det vil Velfærdslisten rette op på ved at ansætte flere medarbejdere inden for området, så børnene får den kvalitet i indsatsen, de har brug for. Vi vil også sikre, at de fysiske rammer imødekommer elevernes særlige behov.
Efteruddannelse af lærere, pædagoger og andre medarbejdere i folkeskolen
Lærere, pædagoger og andre medarbejdere skal løbende efteruddannes. Det er vigtigt værktøj, hvis folkeskolen skal blive bedre til at bekæmpe den sociale ulighed.
Alle skal inkluderes i et lærende fællesskab
Det er en udbredt misforståelse, at inklusion kun handler om almenklasser. Inklusion handler om, at alle børn skal indgå i et lærende fællesskab, hvor de får mulighed for at udfolde sig fuldt ud og bliver anerkendt og accepteret. Velfærdslisten vil sikre, at alle børn får den hjælp og støtte, de har brug for.
Gør bekæmpelse af social uretfærdighed og ulighed til et ufravigeligt mål
Velfærdslisten vil gøre kampen imod social uretfærdighed og ulighed til et ufravigeligt mål for folkeskolerne i Randers Kommune.
Gratis busser for vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og skoler
Velfærdslisten vil gøre det gratis for vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og skoler at køre med de blå og gule busser i Randers Kommune.
Folkeskolen skal bygge på et helhedsorienteret syn på børns læring
Velfærdslisten mener, at et helhedsorienteret syn på børns læring er en afgørende forudsætning for en stærk folkeskole. Velfærdslistens syn på sagen er beskrevet i et længere afsnit i Velfærdslistens skoleudspil fra januar 2015. Skoleudspillet var Velfærdslistens alternativ til skolelukningerne.
Læs afsnittet om et helhedsorienteret syn på børns læring
En mere socialt retfærdig folkeskole
Forskning viser, at børn af forældre med en lang uddannelse og med mange penge på bankbogen klarer sig langt bedre end børn af forældre med kortere uddannelser og ondt i økonomien. Velfærdslisten kæmper for en folkeskole, der skaber større social retfærdighed.
Velfærdslisten syn på spørgsmålet er beskrevet i et længere afsnit i Velfærdslistens skoleudspil fra januar 2015. Skoleudspillet var Velfærdslistens alternativ til skolelukningerne.
Læs afsnittet om en mere socialt retfærdig folkeskole
Hverdagens eksperter skal være drivkraften i udviklingen af folkeskolen
Velfærdslisten kæmper for, at hverdagens eksperter – dvs. børn, forældre, elever, lærere, pædagoger og lokalsamfund – skal være drivkraften i udviklingen af folkeskolen.
Det har vi skrevet meget mere om i et længere afsnit i Velfærdslistens skoleudspil fra januar 2015. Skoleudspillet var Velfærdslistens alternativ til skolelukningerne.
Læs afsnittet om hverdagens eksperter som drivkraft for udviklingen af folkeskolen
Velfærdslistens skoleudspil – et alternativ til skolelukningerne
Velfærdslisten kom i januar 2015 med et skoleudspil, der var et alternativ til skolelukningerne. Desværre blev udspillet ikke vedtaget.