De første leveår er afgørende for barnets trivsel og udvikling. Derfor ønsker vi reelle minimumsnormeringer, hvor der er nok nærværende voksne, som har viden og indsigt i børns udvikling. Vi skal sikre forebyggelse gennem styrket sundhedspleje og flere ressourcer til børn med særlige behov. Institutionerne skal være små, trygge og med ledelse tæt på. Pasning skal sikres i barnets eget skoledistrikt, så familier vælger den lokale folkeskole. Vi ønsker minimum 3 vuggestuebørn og 6 børnehavebørn pr. voksen, og vi vil stoppe stordriften og sikre uddannelse af flere pædagoger – blandt andet via merituddannelse.

Velfærdslisten arbejder for:
• Reelle minimumsnormeringer: Maks. 3 vuggestuebørn og 6 børnehavebørn pr. pædagogisk personale – uden at ledere tæller med.
• Flere uddannede pædagoger – bl.a. gennem merituddannelse og målrettet opkvalificering.
• Stop for stordrift: Én leder og én forældrebestyrelse per daginstitution for nærvær, ansvar og kvalitet.
• Investering i forebyggelse – særligt gennem en styrket sundhedspleje og støtte til udsatte familier.
• Pasningsgaranti i eget skoledistrikt – så det bliver lettere at vælge den lokale folkeskole og skabe stabile børnefællesskaber.