Det talte ord gælder
Den såkaldte udviklingsplan er en plan, der er politisk bestilt. Det er en plan, Venstre og Dansk Folkeparti har fået embedsmændene til at lave. Men at kalde de her regnestykker for en udviklingsplan svarer til at betegne det at tisse i bukserne som en klog og langsigtet plan for at holde varmen.
Der er ikke ét sted i den her plan, hvor man ser på de børn, som det handler om.
Der er ikke ét sted i den her plan, hvor man kommer med pædagogiske argumenter.
Der er ikke ét sted i den her plan, hvor man beskæftiger sig med andet end regneark.
Det er rent spin, når man kalder det her for en udviklingsplan. Det er det ikke.
Det er en afviklingsplan.
Planen indeholder nemlig så store nedskæringer, at det vil smadre kvaliteten i skolen for de børn, der har det særligt svært – og for de børn, der har et handicap. Venstre og Dansk Folkeparti vil skære ned med intet mindre end 80 millioner kroner over de næste fire år. Det betyder, at der skal siges farvel til mindst 40 lærere og pædagoger – og formentlig flere!
Det er dybt godnat!
I Randers Kommune har vi i forvejen en folkeskole, der på grund af skolelukningerne, nedskæringer, fyringsrunder og elevflugt befinder sig på kanten af sammenbrud.
Derfor – kære byrødder for Venstre og Dansk Folkeparti – er det totalt uansvarligt, hvis I nu sender den her plan videre.
Og helt ærligt – stop nu al den snak om, at I bare sender den i høring. I sender det jo ikke i høring for sjov. I sender det i høring, fordi det er den her vej, I vil gå. Fordi I i Venstre og Dansk Folkeparti mener, at flere nedskæringer er vejen frem for folkeskolen i Randers Kommune.
Jeg tror, det er vigtigt at huske på, hvem det er, de kæmpestore nedskæringer vil gå ud over. Det er børn, der i forvejen har det svært. Meget svært.
Det er børn, der ofte har udsat for store nederlag i skolen, før de er trådt over over dørtærsklen til en specialskole. Det er børn, der har været igennem et tungt, tungt system.
Først skal eleven afprøves i forskellige pædagogiske tiltag på den enkelte skole. Skolerne vil nemlig rigtig gerne løse opgaven selv, både for at skabe mindst mulig indgriben for barnet, men også fordi det – med det system, et flertal af politikerne her i byrådet desværre har fået skabt – koster kassen at sende et barn på specialskole.
Ofte kommer barnet gennem en udredning på PPR. Måske har der været en timetalsreduktion undervejs for at se, om det kan hjælpe barnet.
Ofte har forældrene kæmpet for at få skoleledelsen til at forstå, at problemerne ikke bare kan løses med lidt ekstra hjælp i klassen.
Og når beslutningen om et skoleskift så er taget, skal der også lige være en plads at få.
For langt de fleste børn tager processen mellem 1 og 3 år med mange nederlag og dårlige oplevelser undervejs.
Konsekvenserne for børnene er store.
Det ved jeg, fordi jeg nogle gange bliver kontaktet af forældre, der oplever, at de ikke kan komme videre. De oplever, at deres barn ikke får den hjælp, barnet har brug for. Og efter den her nedskæringsplan er kommet frem, er der flere, der har haft fat i mig. Altså ikke bare forældre til børn, som går på en specialskole – men forældre til børn, der ikke går på en specialskole, men som på trods af mange pædagogiske tiltag ikke trives på distriktsskolen.
De fortæller, hvor store konsekvenser det her har for børnene:
Skolevægring. Angst.Depression. Stress. Og for nogle: selvmordstanker.
Det er grimt at høre om. Meget grimt. Men jeg synes, I fortjener at få det at vide. For det er konsekvenserne af de nedskæringer, I har gennemtvunget.
Det er ikke en badebillet at komme på specialskole. Det er hårdt arbejde for alle – men mest for barnet.
Børnene på specialskolerne har allerede været meget igennem. De fortjener bedre.
Derfor: Gør nu børnene og deres forældre den tjeneste at holde nallerne fra folkeskolen og specialskolerne